Dansk  English

Det lille Sommerhotel

Det lille Sommerhotel ligger midt i Ballen 100 m fra havnen. Vi åbner den 21. april og har åbent hele sommeren til 30 september. Vi har 22 sengepladser fordelt over 9 værelser. 7 værelser med bad og toilet, 2 værelser med bad og toilet på gangen. Huset er lyst og venligt indrettet i bedste badehotel stil.

Morgenbuffet indtages i Kafé Klipklap eller i vores hyggelige have i morgen solen.

Vi lægger vægt på en afslappet stemning i et hus fyldt med atmosfære og sjæl.
Vi bor som sagt i Ballen, en lille landsby på Samsø med øens største sejlerhavn og dejlig sandstrand på begge sider af havnen. Det er her øens sommerstemning er livligst med havne cafeer, restauranter, butikker og moleræs – afslappet uden at være hektisk. Herfra kan lejes cykler, og øens flotte natur og mange små landsbyer forbindes af slyngede gode småveje uden meget trafik. Afstanden mellem oplevelserne er korte og overkommelige.
Se vore værelser og priser under VÆRELSER OG PRISER

Vi glæder os til at byde dig velkommen som en privat gæst af huset. Ring gerne for flere oplysninger.

Med venlig hilsen
 
Helle Hesseldal
Det lille Sommerhotel
helle@sommerhotel.dk
 
 
 
 
Værelser